VILMANTAS MARCINKEVIUS

Født i 1969 i Kaunas, Litauen.

Uddannelse:
1985–1989 Applied Art College, the Painting Restoration Department, Kaunas, Lithuania
1989–1995 Vilnius Art Academy, Painting Department

Denne litauiske kunstner har i høj grad bidraget til udsmykningen i Hedeagerkirken.

Menighedsrådet besluttede, at en del af arven efter Lillian Birgitte Kristensen skulle bruges til kirkens udsmykning.

Gennem Galleri NB i Viborg fik vi kontakt til Vilmantas, som straks var med på ideen om at lave et stort maleri med ”Fodvaskningen” som motiv.

 

Efterfølgende gik han i gang med at lave et billede, der senere skulle bruges som oplæg til mosaikvinduer. Motivet er her : (”Følg mig”), som viser to skikkelser, der går gennem landskabet. Ved siden af den store mosaik er der et mindre, som fuldender billedoplevelsen til en helhed.

De to kunstværker er anbragt på hver side af altervæggen, hvorfor man næsten kan sige, at de danner  en indramning til denne, som symboliserer: ”Den brændende tornebusk”.

Glaskunstfirmaet Hebsgaard  fra Præstø har stået for det praktiske med at støbe glasmosaikkerne og montere dem i kirken.

I 2018 fik prædikestolen en ny udsmykning i form af 4 glasmalerier.

Vilmantas havde som oplæg malet et stort 120 x 250 cm motiv, som skulle fortælle om betydningen af de fire grundelementer - minus jord, idet jorden blev erstattet af en hvid due og mennesker som et samlende symbol for Helligåndens betydning og tiltrækning for menigheden.