HERNING GAMLE KIRKE

OPFØRSEL AF KIRKEN

grundrids af d.g. kirke

Hedeagerkirken er bygget umiddelbart øst for Herning gamle kirkegård, som har været på stedet siden omkring år 1200, da Herning gamle kirke blev bygget på højdedraget kaldet »Hørningh«. Det var en lille fattig kullet kirke opført i romansk stil og af kvadersten, og muligvis tidligere med stråtag, men senere tegl, og ved senere reparationer er der benyttet munkesten. Formentlig er koret opført først, så selve skibet og i senmiddelalderen våbenhuset, der ejendommeligt nok vendte mod nord. Koret lå nøjagtigt øst-vest, mens skibet lå lidt skævt for verdenshjørnerne (det samme gør sig gældende for Hedeagerkirken!).

KIRKERUMMET

I kirkerummets sydside var prædikestolen og 15 pladser til mændene, og i nordsiden var der 14 pladser til kvinderne samt et hersk pulpitur, som var reserveret til herskabet på »Herningsholm«.

Efter reformationen kom kirken i kongens (Kronens) eje, men i 1710 købte ejeren af »Herningsholm« kirken, og den hørte så under herregården indtil 1793, hvor den blev solgt til en gårdmand. Herefter blev den flere gange handlet, og til sidst ejedes den af en kreds af gårdejere i sognet.

Kirkens altertavle var oprindeligt fra 1610 med våben for »Herningsholms« daværende ejer Sigfrid v. Rindscheid, men fra 1846 med maleri, Jesus på korset, af Andreas From Jæger. Altertavlen er nu i Kølkjær kirke.

I 1645 stjal fjendtlige soldater altersølvet, hvorfor Anna og Peder Lassen til Herningsholm i 1710 skænkede et alterbæger og en oblatdisk, som nu er i Hedeagerkirken.

Døbefonten fra 1610 var af træ, og den står nu på Herning Museum, og kirkens klokke fra tiden ca. 1450?1500, som hang i et ophæng ved korgavlen, hænger nu i Herning Vestre Kirkegårds kapel.

Under kirkens loft hang fra ca. 1870 et kirkeskib skænket af »en gammel bødker Jensen«, men ved kirkens nedrivning fik håndværkernes børn den som legetøj!

Kirken lå i et tyndt befolket område, hvor beboerne var meget fattige ? ja, undertiden var der faktisk hungersnød ? så selv om kirken var lille, har det i tidens løb knebet med at holde den ved lige.

I årene 1870?1885 blev det klart, at kirkebygningen var for lille, idet befolkningstallet var steget, og byens centrum var flyttet til det nuværende Herning Torv, så man ønskede en tidssvarende kirke på et bedre beliggende sted, og det blev besluttet at nedrive den gamle kirke, som var i meget dårlig stand, og bruge kvaderstenene som sokkel i en ny kirke, som så i 1888 blev bygget på torvet.

Ved nedrivningen blev våbenhusets gulv, der bestod af store flade granitsten, også fjernet, og de endte i en have i Bryggergade. Havens ejer testamenterede disse sten til Hedeagerkirken, og de ligger nu som et skævt kors øst for kirken ud mod den gamle kirkegård.

Gulvstenene fra våbenhuset

NEDRIVNINGEN

I forbindelse med nedrivningen fandt man også 2 grave foran alteret ? der var begravet en kvinde og et barn. Kvinden havde et trekantet hul i kraniet, så enten er hun trepaneret, myrdet eller har været udsat for et uheld. De dødes ben blev ikke gemt eller nærmere undersøgt, men foran det gamle alters plads er 2 små grønne planter til minde om de 2 begravede.

Alteret med de 2 gravsteder.

Den lille gamle kirke var Hernings åndelige centrum i ca. 700 år, men så var det slut, og nu ses kun dens grundrids på den gamle kirkegård.

Men som nævnt er en ny kirke ? Hedeagerkirken ? nu bygget lige øst for den gamle kirkes plads, så menighedslivet fortsætter på højdedraget.

Den gamle kirkegård eksisterer stadig. Den er ikke i brug, men den er aldrig nedlagt, og derfor heller ikke fredet.

Formentlig har der været en trækirke på stedet, inden kvaderstenskirken blev bygget, så den gamle kirkegård er muligvis ældre end den gamle kirke, idet det fra kristendommens tidligste tid har været almindeligt at gravlægge de døde nær den hellige bygning ? eller for standspersoners vedkommende inde i kirken.

Vi har derfor her måske en gravplads fra Harald Blåtands tid.

Kirkegården er på 2970 m² omgivet på alle 4 sider af et stendige, hvor der i det nordøstlige hjørne er en køreport med en ganglåge, lukket med træfløje mellem hvidtede murede piller. I det sydøstlige hjørne er en »stette« med trælåge mellem 2 hvidtede murede piller.

De 5 nævnte murede piller er opført af mursten ? munkesten ? med en størrelse (9½ × 4½ × 2½ tomme) som er meget sjældne.

Nordporten set ude fra og ind imod kirkegården
Skålstenen i vestdiget.

I 1589 er nævnt, at indgangene til kirkegården var tømrede, men i 1633 afløstes de af murede piller. Regnskabet fra dengang viser, at der er indkøbt 5170 mursten fra Vig tegllade og 33 tdr. kalk fra Daugbjerg til byggearbejdet.

De 5 hvide piller i kirkegårdsdiget er således helt sikkert det ældste murværk i Herning.

Det gamle dige er sat om og rettet op adskillige gange ? senest i 2003.

I diget findes 3 såkaldte »Skålsten«. Det er større sten, hvori der er hugget en række huller i en lige linje. Den slags sten findes flere steder i landet, men man ved intet om deres oprindelse. Måske stammer de helt fra hedensk tid, og har været en del af en Vi. Det var ikke ualmindeligt, at kirkerne blev bygget netop på steder, hvor der forhen var en Vi. Det påstås også, at sådan en række huller er et gammelt keltisk (Irsk) symbol på uendeligheden, og så kan de stamme fra tiden før Harald Blåtand, da keltiske munke arbejdede i Danmark.

DEN GAMLE KIRKEGÅRD BLEV EFTERHÅNDEN FOR LILLE

Den gamle kirkegård blev efterhånden for lille, og grundvandet stod så højt, at der undertiden var vand i gravene, så i 1872 blev Vestre Kirkegård oprettet, men der blev fortsat foretaget begravelser på den gamle plads. Den sidst kendte begravede er Lavrids Jensen af Kikkenborg, der blev begravet d. 4. september 1881. Hans gravsten findes stadig, men meget beskadiget og ligger ikke på sin rette plads.

Kun familien Truelsen af Vesterholm og Peter Christian Bertelsens gravsteder er på deres oprindelige pladser, mens Mads Schou af Holtbjergs gravsten er flyttet til det sydvestlige hjørne, og 2 jernkors over henholdsvis Karen Jensen og Peder Gjedsted Westrup er flyttet til Truelsens gravsted.

Det var i øvrigt nævnte Peter Christian Bertelsen som oprettede den første beværtning i Herning. Det er det nuværende Hotel Eyde på Torvet.

Gravsten

DE STORE TRÆER

I kirkegårdens sydøstlige hjørne står en gruppe meget store træer ? navr, ask og røn ? og på Truelsens gravsted står 2 bøgetræer, som er kirkegårdens største træer, men ved vestdiget står Hernings vistnok mest bemærkelsesværdige, særprægede og smukke træ. Det er formentlig en hængepil, som vestenvinden har tvunget skæv, hvorefter den fra den skrå hovedstamme har rettet mange store grene opad.

Den gamle kirkegård vil og kan aldrig fremstå pudset og parkagtig som nyere kirkegårde, for det er en gammel landsbykirkegård med et rustikt udseende, som den har haft fra sin grundlæggelse, og som sådan er den overordentlig smuk, ligesom der er en sjælden ro og højtidelighed inde bag de gamle diger.

2006/LMH.

Piletræet.
Piletræet.

LITTERATUR:

»Kirkerne i Herning«, udgivet af Nationalmuseet. (Boghandlere).

»Herning Gamle Kirke« af G.Bützow-Rohde og C.E.Bundesen, Rostrups Forlag. (Hedeagerkirken).

»Hernings ældste kirkes historie« af H. Risom, 1970. (Hæfte ? ikke udgivet).

»Den gamle Kirkegård« af Laurids Moesgård Hansen, 2002, (Lokalhistorisk arkiv, Herning).